livskvalitetcentret.dk
Center for personlig vækst

Livskvalitetscentret tilbyder mulighed for på en kreativ og anderledes måde, at få større selvindsigt og kvalitet i livet.

Når jeg har valgt at kalde min hjemmeside for livskvalitetcentret, er det med ønsket om at understrege vigtigheden af kvalitet i livet og hverdagen og at udgangspunktet for dette er at centrere sin opmærksomhed og sætte fokus på de visioner og ambitioner, man har med livet.

Jeg arbejder med kunst og psykologi i en legende og lærende proces, som kan være individuel eller i grupper.

Mange af mine brugere vælger den individuelle farveclairvoyance, hvor jeg tolker en farvelagt tegning og afdækker de potentialer, der ligger skjult i det ubevidste, hvor jeg fanger ophavet til de problemer den enkelte kæmper med, og hvor jeg ser de barrier og hindringer, der står i vejen for kvalitet i hverdagen.

Processen kan også opleves med billedkunsten og finder sted over en weekend eller en enkelt dag. Disse billedkunstkurser er med clairvoyantisk tolkning og er derfor en kombination af legen med farver, komposition  og en aktuel afdækning af potentialer og ressourcer foruden barrierer læst ud fra billedet.

Det er min erfaring fra de tilbagemeldinger jeg får, at mine kunder oplever en bevidstgørelse af noget, de i forvejen er bekendte med, men som de fortrænger og har brug for at høre fra  en uvildig.

Tilbagemeldingerne bekræfter også, at jeg som farveclairvoyant gør opmærksom på de arbejdspunkter, som den enkelte vil have gavn at at arbejde med.
Jeg er den der bevidstgør, men det store arbejde og den aktive indsats mod forandring ligger hos den enkelte kunde.

Farveclarivoyancen er også for dig, som foretrækker at lave den på nettet. Ved at lave en online farveclairvoyance, får du en skriftlig tilbagemelding indenfor 3-5 dage.


Førstkommende arrangementer:

Start-/slut Arrangement

Klik på et arrangement for information og tilmelding. Se den samlede arrangementsoversigt ved at klikke her: -->